Skip to main content

Advertisement

Log in

Municipal consultants’ participation in building networks to support science teachers’ work

  • Published:
Cultural Studies of Science Education Aims and scope Submit manuscript

Abstract

This paper focuses particularly on the role of municipal science consultants in developing and maintaining network activities and connections among primary school science teachers. The hypothesis is that consultants play a crucial role in supporting strategic planning, and sustaining contacts and activities within professional learning networks. The research is framed by a project that involved 80 primary science teachers in 20 schools. The aim of the project was to develop network activities that facilitate sustainable change of the participating schools’ collective culture and practice of science teaching. The authors were involved as researchers and evaluators in the project. Data consist of reports from the consultants about their participation in various network activities, school assessment reports and a longitudinal survey. Three distinct cases are analysed through the use of a framework of professional learning networks to assess the consultants’ opportunities and constraints in terms of participating in network development. The results indicate that the consultants’ roles in successful network formation is characterized by personal stable contacts within the science teacher community in the municipality, availability of municipal resources to support network activities, participation in strategic planning of municipal network support, and facilitation of the development of new teaching activities within schools or in collaboration between schools. These four distinctive features of municipal science consultants’ participation in supporting network activities enable the participants to share and develop teaching activities.

Résumé

I uddannelsesforskningen er professionelle netværk begyndt at manifestere sig som en strategi til støtte for læreres arbejde. Netværk anses for at være en vital måde til at støtte skoleudvikling i naturfag på. Uddannelsesforskning om skolereformer fokuserer ofte på lærere som individer. Men forskningen har en tendens til at glemme, at skolereformer er et systemisk foretagende, hvor mange aktører, intentioner og ekspertiser mødes med den hensigt, at skabe bedre vilkår for læring. En slags aktør er kommunale naturfagskonsulenter, som generelt kan karakteriseres som ressourcestærke lærere, der udpeges til at varetage en konsulentfunktion i den kommunale skoleforvaltning. Vi udforsker hvordan kommunale konsulenter udfolder deres rolle gennem deltagelse i forbindelse med initiering og vedligeholdelse af professionelle lærende netværk mellem lærere. Begrebet professionelle lærende netværk defineres med udgangspunkt i forskningslitteraturen som en spirende organisation, der antager forskellige former og består en mangfoldighed af aktiviteter. Hovedformålet med et netværk er at skabe vedvarende kollaborative relationer mellem deltagerne. Deltagerne skal kunne mødes i fælles arenaer for at udvikle deres samarbejde gennem engagement i aktiviteter. Der findes mange typer af netværksaktiviteter som kan have forskellige formål. Vedvarende kollaborative relationer mellem netværksdeltagere kan udvikle sig med varierende intensitet. Der gøres rede for 3 eksempler på netværksudvikling mellem naturfagslærere i Solsikke, Mælkebøtte og Morgenfrue kommune. De tre blomsternavne er valgt som synonymer for 3 kommuner for at anonymisere redegørelserne. De kommunale naturfagskonsulenters rolle og deltagelse analyseres ved hjælp af professionelle lærende netværk. Data består af de deltagende naturfagskonsulenters skriftlige redegørelser af netværksudvikling blandt naturfagslærere. Redegørelserne blev suppleret med forskernes tentative fortolkninger, der efterfølgende blev valideret af naturfagskonsulenterne. To andre datakilder blev også anvendt. Den ene var lærernes svar i en longitudinal spørgeskemaundersøgelse med lukkede og åbne spørgsmål. Den anden var de deltagende skolers selvevalueringsrapporter om netværksudviklingens betydning for udvikling af skolernes naturfaglige kultur. De tre eksempler blev udvalgt, fordi skolerne og kommunerne havde forskellige udgangspunkter, da vi startede dataindsamlingen. Resultaterne indikerer, at naturfagskonsulentens rolle i succesfuld netværksudvikling er karakteriseret ved personlige stabile kontakter ind i naturfaglærernes miljø, tilgængelige kommunale ressourcer til netværksaktiviteter, deltagelse i strategisk planlægning af kommunal støtte til netværksaktiviteter og facilitering af udvikling af nye undervisningsaktiviteter i skoler og i samarbejder mellem skoler. I Solsikke Kommune var naturfagskonsulentens rolle velfungerende, og der var et stærkt netværk blandt naturfagslærerne. I Mælkebøtte Kommune var den naturfaglige konsulent ikke en naturfagslærer fra starten. Det betød, at naturfagskonsulenten ikke havde stærke relationer til kommunens naturfagslærere. Desuden var der heller ikke et velfungerende netværk blandt naturfagslærerne i kommunen. Senere begyndte et netværk at spire frem, da kommunen ansatte en ny naturfagskonsulent som var naturfagslærer. I Morgenfrue Kommune lignede situationen den i Mælkebøtte Kommune. Men der var desuden rod i den kommunale skoleforvaltning. Det havde den konsekvens at den naturfaglige konsulent var overbebyrdet og gik ned med stress. Disse eksempler illustrerer, at kommunale naturfagskonsulenters rolle forstået som deltagelse i netværksudvikling åbner for at opfatte dem som mæglere eller brobyggere, der medierer mellem lærere, skoleledere og skoleforvaltningen. Derfor bliver de en meget vigtig ressource i konstruktionen af professionelle lærende netværk.

Sumario Ejecutivo

En la investigación en educación científica la formación o el desarrollo de redes de aprendizaje profesional ha surgido como una estrategia para apoyar el trabajo de maestros a partir de la base de sus intereses y necesidades. Esto se ha convertido en una forma importante de apoyar la mejora de la enseñanza y el aprendizaje de las ciencias naturales. A pesar de la variedad de participantes involucrados en las redes, los estudios existentes tienden a enfocarse en los profesores ignorando que la mejora de prácticas educativas para el aprendizaje requiere de muchos participantes, sus intenciones y experiencias. En este artículo prestamos atención al papel de los consultores municipales de educación de ciencias quienes despliegan su función mediante la participación en la iniciación y mantenimiento dinámico de redes de aprendizaje profesional. Los consultores municipales en educación de ciencias son profesores con experiencia que han obtenido un cargo dentro de la administración escolar municipal. El concepto de red de aprendizaje profesional se define y caracteriza como una organización emergente de colaboración que, a través del tiempo, toma diferentes formas y consiste en diferentes tipos de actividades. Su principal objetivo es el de crear relaciones colaborativas permanentes entre los participantes. Provee arenas o espacios compartidos donde los participantes puedan encontrarse y desarrollar su colaboración mediante diferentes tipos de actividades. Las actividades pueden ser de diverso tipo y pueden tener diferentes objetivos. También la intensidad de colaboración puede variar. Como parte de un proyecto en escuelas danesas estudiamos tres casos de redes entre profesores de ciencias en escuelas primarias en tres municipalidades utilizando el concepto de red de aprendizaje profesional. Los datos consistieron en descripciones escritas por los consultores sobre su trabajo. Estas descripciones se complementaron con las interpretaciones tentativas de los investigadores, las cuales fueron validadas por los consultores. Otras dos fuentes de información fueron las respuestas de los profesores quienes participaron en un cuestionario longitudinal con preguntas cerradas y abiertas, y los informes de auto-evaluación elaborados por las escuelas participantes. Los tres casos fueron seleccionados porque las escuelas y las organizaciones municipales se encontraban en diferentes puntos de partida cuando iniciamos la recolección de datos. Nuestro análisis indica que el papel del consultor en el desarrollo de las redes se caracteriza por los contactos personales estables que existen dentro de la comunidad de profesores de ciencias en el municipio, la disponibilidad de recursos municipales para apoyar las actividades de la red, la participación en la planeación estratégica del apoyo a la red municipal, y la facilitación del desarrollo de nuevas actividades de enseñanza dentro de escuelas en colaboración con ellas. En el Municipio del Girasol el consultor municipal apoyaba activamente a los profesores quienes habían formado una red fuerte entre ellos. En el Municipio de Diente de León el coordinador municipal no tenía una relación fuerte con la comunidad de profesores de ciencias y no había una red en funcionamiento entre los profesores de ciencias. Pero después de un tiempo el municipio contrató un consultor nuevo de ciencias y la red comenzó a emerger. En el Municipio de la Caléndula la situación era similar a la anterior, pero la desorganización en la administración escolar tuvo como consecuencia que el consultor municipal estuviera sobrecargado, trabajara sin objetivos claros y, eventualmente se hundió con el estrés. El rol del consultor se desenvuelve mediante su participación en varias de las actividades de la red con relación a los profesores, las autoridades educativas locales, y otros participantes. Los tres casos ilustran que el papel del consultor, entendido en términos de participación en el desarrollo de redes, permite pensar en ellos como mediadores que establecen un puente entre los maestros y las autoridades locales. Por ellos son un recurso importante en la construcción de redes de aprendizaje profesional para la mejora de la educación en ciencias.

This is a preview of subscription content, log in via an institution to check access.

Access this article

Price excludes VAT (USA)
Tax calculation will be finalised during checkout.

Instant access to the full article PDF.

Similar content being viewed by others

References

  • Busch, H., & Sølberg, J. (2004). Mars 2003 og dansk rumfartforskningsrapport fra ITMF-projekt 138 [Mars 2003 and Danish space exploration—research report on implementing ICT in public schools.]. Copenhagen: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag (Danish Pedagogical University).

  • Charmaz, K. (2006). Constructing grounded theory: A practical guide through qualitative analysis. London: Sage.

    Google Scholar 

  • Darling-Hammond, L. (2005). Policy and change: Getting beyond bureaucracy. In A. Hargreaves (Ed.), Extending educational change (pp. 362–387). Dordrect, The Netherlands: Springer.

    Chapter  Google Scholar 

  • Davis, K. S. (2003). ‘Change is hard’: What science teachers are telling us about reform and teacher learning of innovative practices. Science Education, 87, 3–30.

    Google Scholar 

  • Dolin, J., & Krogh, L. (2010). The relevance and consequences of PISA science in a Danish context. International Journal of Science and Mathematics Education, 8, 565–592.

    Google Scholar 

  • Holland, D. (2001). Identity and agency in cultural worlds. Cambridge, MA: Harvard University Press.

    Google Scholar 

  • Jackson, D., & Temperley, J. (2007). From professional learning community to networked learning community. In L. Stoll & K. S. Louis (Eds.), Professional learning communities: Divergence, depth and dilemmas (pp. 45–62). Maidenhead, England: Open University Press.

    Google Scholar 

  • Jewson, N. (2007). Cultivating network analysis: Re-thinking the concept of ‘community’ within ‘communities of practice’. In J. Hughes, N. Jewson, & L. Unwin (Eds.), Communities of practice: Critical perspectives (pp. 68–82). England: Routledge.

    Chapter  Google Scholar 

  • Lieberman, A. (2000). Networks as learning communities. Journal of Teacher Education, 51, 221–227.

    Google Scholar 

  • Ostermeier, C., Prenzel, M., & Duit, R. (2010). Improving science and mathematics instruction: The SINUS project as an example for reform as teacher professional development. International Journal of Science Education, 32, 303–327.

    Google Scholar 

  • Richmond, G., & Manokore, V. (2011). Identifying elements critical for functional and sustainable professional learning communities. Science Education, 95, 543–570.

    Google Scholar 

  • Sillasen, M. K., & Valero, P. (2011). Natur/teknik og den naturfaglige kultur i skolen [Primary science teachers’ teaching culture]. Bjerringbro, Denmark, House of Natural Science. Retrieved March 15, 2012 from http://www.naturvidenskaberneshus.dk/UserFiles/file/NaTeKu projekt,%20slutevaluering,%20NVH.pdf.

  • Sillasen, M. K., Valero, P., & Sørensen, S. C. (2010). Læreres vilkår for at udvikle en naturfaglig kultur omkring natur/teknik [Primary science teachers’ conditions for building a teaching culture]. MONA: Matematik Og Naturfagsdidaktik, 2010(2), 7–22.

  • Van Driel, J. H., Beijaard, D., & Verloop, N. (2001). Professional development and reform in science education: The role of teachers’ practical knowledge. Journal of Research in Science Teaching, 38, 137–158.

    Article  Google Scholar 

  • Wenger, E. (1998). Communities of practice: Learning, meaning, and identity. Cambridge: Cambridge University Press.

    Book  Google Scholar 

Download references

Author information

Authors and Affiliations

Authors

Corresponding author

Correspondence to Martin Krabbe Sillasen.

Additional information

Lead Editor: A. Gallard M.

Rights and permissions

Reprints and permissions

About this article

Cite this article

Sillasen, M.K., Valero, P. Municipal consultants’ participation in building networks to support science teachers’ work. Cult Stud of Sci Educ 8, 595–618 (2013). https://doi.org/10.1007/s11422-012-9478-z

Download citation

  • Received:

  • Accepted:

  • Published:

  • Issue Date:

  • DOI: https://doi.org/10.1007/s11422-012-9478-z

Keywords

Navigation