Advertisement

Good and Righteous People and Useful Citizens of the State: The Danish 1814 School Acts and the Rise of Mass Schooling in Denmark

  • Christian LarsenEmail author
Chapter

Abstract

In 1814, the Danish King Frederik VI enacted a set of schools laws, each specifically pertaining to the countryside schools, the market town schools, Copenhagen, the duchies of Schleswig and Holstein, and Jews. The legislation was a response to the agrarian reforms aimed at creating more enlightened and more independent peasants, while also being motivated by the need to provide support to the poor and uneducated children in urban areas. Given the unique needs of various parts of the Danish king’s realm, with their varied populations, administrative structure, and local conditions, this resulted in five distinct acts. In sum, in an attempt to provide schooling for the vast majority of children and create some kind of uniformity in educational outcomes, the government chose a set of acts adjusted to the local context.

Keywords

Agrarian reforms Educational borrowing Decentralization Differentiated school organization 

Archival References

  1. The Danish National Archives, Copenhagen Google Scholar
  2. The Danish Chancellery, 1st Department:Google Scholar
  3. H18. Case No. 1829/1864Google Scholar
  4. H54-2. Various School Reports: Various Reports Concerning Public Schools, 1805–1837Google Scholar
  5. H54-3. Various School Reports: Teacher Training Colleges and School Statistics, 1789–1857Google Scholar

Website

  1. Det Jødiske Frihedsbrev 1813. Danmarkshistorie.dk, Aarhus Universitet. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-joediske-frihedsbrev-af-29-marts-1814. Accessed September 21, 2017.

References

  1. Appel, Charlotte, and Morten Fink-Jensen. Da læreren holdt skole: Tiden før 1780. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2013.Google Scholar
  2. Banning, Knud. Degnekristne: en Almuerejsning: en Studie over den gudelige Vækkelse paa Sydvestsjælland med særligt Henblik paa Skolelærer Rasmus Sørensens Virke. Copenhagen: Gad, 1958.Google Scholar
  3. Banning, Knud. Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede: De sjællandske vækkelser: Sorø, Holbæk og Præstø amter samt Lolland-Falster og Bornholm. Copenhagen: Gad, 1961.Google Scholar
  4. Beadie, Nancy. “Education, Social Capital and State Formation in Comparative Historical Perspective: Preliminary Investigations.” Paedagogica Historica, 46, no. 1–2 (2010): 15–32.CrossRefGoogle Scholar
  5. Boisen Schmidt, J. Til duelige skoleholderes dannelse: Jonstrup Statsseminarium 1790–1990. Sjælland: Forlaget Jonstrups Venner, 1992.Google Scholar
  6. Brady, Mark. “Centralization/Decentralization and Privatization/Publicization: Conceptual Issues and the Need for More Research.” International Journal of Education Research 21, no. 8 (1994): 817–24.Google Scholar
  7. Christiansen, Palle Ove. A Manorial World: Lord, Peasants and Cultural Distinctions on a Danish Estate 1750–1980. Copenhagen: Scandinavian University Press, 1996.Google Scholar
  8. Damsholt, Tine. Fædrelandskærlighed og borgerdyd: Patriotisk diskurs og militære reformer i Danmark i det sene 1700–tal. Copenhagen: Museum Tusculanum, 2000.Google Scholar
  9. Det Statistiske Bureau. Om Almueskolevæsenet i Kongeriget Danmark i Aaret 1867. Statistiske Meddelelser 2. række, 9. bind, 5. hæfte. Copenhagen: Det Statistiske Bureau, 1870.Google Scholar
  10. Det Statistiske Bureau. Om Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark. Statistiske Meddelelser 1. række, 5. bind, 3. hæfte. Copenhagen: Det Statistiske Bureau, 1859.Google Scholar
  11. Det Statistiske Bureau. Oversigt over Kjøbstadcommunernes og Amtsrepartitionsfondenes samt Sognecommunernes Regnskaber for Aaret 1857. Statistiske Meddelelser 1. række, 6. bind. Copenhagen: Biano Lunos Bogtrykkeri, 1861.Google Scholar
  12. Det Statistiske Bureau. Oversigt over Kjøbstadcommunernes og Amtsrepartitionsfondenes samt Sognecommunernes Regnskaber for Aaret 1859. Statistiske Meddelelser 2. række, 1. bind. Copenhagen: Biano Lunos Bogtrykkeri, 1862.Google Scholar
  13. Engelhardt, Juliane. Borgerskab og fællesskab: De patriotiske selskaber i den danske helstat 1769–1814. Copenhagen: Museum Tusculanum, 2010.Google Scholar
  14. Enggaard Stidsen, Johs. Hold fast ved det du har…! De stærke jyder, med særligt henblik på deres salme- og sangtradition. Odense: Odense Universitetsforlag, 2002.Google Scholar
  15. Erichsen, Ernst, and Hermann Sellschopp, eds. Die allgemeine Schulordnung für de Herzogtümer Schleswig und Holstein vom 24. August 1814. Kiel: Ferdinand Hirt, 1964.Google Scholar
  16. Glenthøj, Rasmus. Fælles kultur – forskellige nationaliteter: De borgerlige eliters skabelse af en national identitet i Danmark og Norge 1807–30. PhD dissertation. Odense: University of Southern Denmark, 2010.Google Scholar
  17. Jensen, Hans. De danske Stænderforsamlingers Historie 1830–1848: Første Del. Copenhagen: J.H. Schultz, 1931.Google Scholar
  18. Jepsen, Christian Ludvig. and Lars Jacobsen Thastum. Skole-Calender eller Beskrivelse over Skolelærer-Embederne i Sjællands Stift. Slagelse: P. Magnus, 1842–1843.Google Scholar
  19. Knoop, Karl. Zur Geschichte der Lehrerbildung in Schleswig-Holstein: 200 Jahre Lehrerbildung vom Seminar bis zur Pädagogischen Hochschule, 1781–1981. Husum: Husum Druck- und Verlagsgesellschaft, 1984.Google Scholar
  20. Kopitzsch, Franklin. “Anfänge der Lehrerausbildung im Zeitalter der Aufklärung in Schleswig-Holstein, Hamburg und Lübeck.” IZEBF: Information zur Erziehungs- und Bildungshistorischen Forschung 20/21 (1983): 43–64.Google Scholar
  21. Larsen, Christian, Erik Nørr, and Pernille Sonne. Da skolen tog form: 1780–1850. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2013.Google Scholar
  22. Larsen, Christian. “Nedlæggelser og stilstand: Læreruddannelsen ca. 1820 til 1860.” In for at blive en god lærer: Seminarier i to århundreder, edited by Karen Braad, Vagn Skovgaard-Petersen and Erik Nørr, 129–78. Odense: Odense Universitetsforlag, 2005.Google Scholar
  23. Larsen, Christian. “Skolen for livet: - realskolen i debat og lovgivning 1814–1923.” In Realskolen gennem 200 år – kundskaber og erhvervsforberedelse, edited by Christian Larsen, 79–136. Copenhagen: Danmarks Privatskoleforening, 2010.Google Scholar
  24. Larsen, Christian. “A Diversity of Schools: The Danish School Acts of 1814 and the Emergence of Mass Schooling in Denmark.” Nordic Journal of Educational History 4, no. 1 (2017): 3–28.Google Scholar
  25. Larsen, Joakim, ed. Skolelovene af 1814 og deres Tilblivelse, aktmæssigt fremstillet, udgivet i Hundredaaret for Anordningernes Udstedelse. Copenhagen: J.H. Schultz, 1914.Google Scholar
  26. Larsen, Joakim. Bidrag til den danske Folkeskoles Historie 1818–1898. Copenhagen: Det Schoubotheske Forlag, 1898. Reprint, Unge Pædagoger, 1984.Google Scholar
  27. Løgstrup, Birgit. Bondens frigørelse: De danske landboreformer 1750–1810. Copenhagen: Gad, 2015.Google Scholar
  28. Markussen, Ingrid. “Den danske befolknings skrivefærdighed i 1800-tallet.” In Da menigmand i Norden lærte at skrive, edited by Vagn Skovgaard-Petersen, 8–19. Copenhagen: Institut for dansk skolehistorie, Danmarks Lærerhøjskole, 1985.Google Scholar
  29. Markussen, Ingrid. Til skaberens ære, statens tjeneste og vor egen nytte: pietistiske og kameralistiske idéer bag fremvæksten af en offentlig skole i landdistrikterne i 1700-tallet. Odense: Odense Universitetsforlag, 1995.Google Scholar
  30. Markussen, Ingrid. “Læreruddannelsens første tid:—1791 til ca. 1830.” In For at blive en god lærer: Seminarier i to århundreder, edited by Karen Braad, Vagn Skovgaard-Petersen, and Erik Nørr, 17–130. Odense: Odense Universitetsforlag, 2005.Google Scholar
  31. Markussen, Ingrid. “Oplysning og nyttige kundskaber.” In Pædagogikkens idehistorie, edited by Ove Korsgaard, Jens Erik Kristensen, and Hans Siggaard Jensen, 121–62. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2017.Google Scholar
  32. Nørr, Erik. Præst og administrator: Sognepræstens funktioner i lokalforvaltningen på landet fra 1800 til 1841. Copenhagen: Rigsarkivet, 1981.Google Scholar
  33. Offen, Claus-Hinrich. “Zur wirtschaftlichen Situation der schleswig-holsteinischen Volksschullehrer in der ersten Hälfte des 19. Jahrhunderts.” In Erziehungs- und Bildungsgeschichte Schleswig-Holsteins von der Aufklärung bis zum Kaiserreich, edited by Franklin Kopitzsch, 115–47. Neumünster: Wachholtz, 1981.Google Scholar
  34. Pontoppidan Thyssen, Anders & Herluf Hegnsvad. Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede: De ældre jyske vækkelser. Brødremenigheden i Christiansfeld og herrnhutismen i Jylland til o. 1815. Copenhagen: Gad, 1967.Google Scholar
  35. Rodden, Jonathan. “Comparative Federalism and Decentralization: On Meaning and Measurement.” Comparative Politics 36, no. 4 (2004): 481–500.CrossRefGoogle Scholar
  36. Schmidt, J. Boisen. Til duelige skoleholderes dannelse: Jonstrup Statsseminarium 1790–1990. Lyngby: Jonstrups Venner, 1992.Google Scholar
  37. Sonne, Pernille. “Kampen om børnenes tid: Hensynet til arbejdslivet i Almueskoleloven af 1814.” Kirkehistoriske Samlinger (2015): 165–74.Google Scholar
  38. Tröhler, Daniel. “Curriculum History or the Educational Construction of Europe in the Long Nineteenth Century.” European Educational Research Journal 15, no. 3 (2016): 279–297.CrossRefGoogle Scholar

Copyright information

© The Author(s) 2019

Authors and Affiliations

  1. 1.The Danish National ArchivesCopenhagenDenmark

Personalised recommendations